Sange og tanker til tiden. Synge hinanden. Synge vi er.

Sange og tanker til tiden. Synge hinanden. Synge vi er.

Stina Schmidt er uddannet sanger og sangpædagog fra musikkonservatoriet og Operaakademiet. Gennem hele sit professionelle virke har hun dyrket en interesse for stemmens funktion og karakter: Hvad gør stemmen, når den synger – og når den ikke synger? Og hvad gør vores stemme ved os?

Peter Bruun er, udover at være komponist, ph.d. og forsker i musikpædagogik. I sin forskning beskæftiger han sig med musikalsk skaben og musikalsk dannelse. Med udgangspunkt i, at musik og musikalitet – på linje med sproget – er et grundlæggende, eksistentielt aspekt ved det at være menneske, udforsker han, hvad musik betyder i os og imellem os.

Et koncertforedrag med Stina og Peter kan have mange former og bygges op efter ønske. Vi fortæller om stemmen og dens brug og inddrager fællessange og workshopelementer, hvor vi arbejder med stemmen. Vi fremfører sange. Vi fortæller om nye sange og salmer. Og vi fortæller om musik, om at skabe musik – og om, hvad musik betyder.