“Som Første Morgen –et Juleoratorium om Hjerter og Lys”.
“Som Første Morgen” er et nyt juleoratorium, som bygger videre på traditionen fra f.eks. Bachs Juleoratorium. Julens fortælling fortælles i musik og tekster, som blander fortællinger fra biblen og poetiske tekster, som synges skiftevis af kor og sangsolister. Ligesom Bachs juleoratorium (og Bachs andre kirkelige værker) indgår flere af de kendte salmer, vi synger i kirken: “Det kimer nu til julefest”, “Blomstre som en rosengård”, “Hjerte, løft din glædes vinger” m.fl. Ofte er de i nye klanglige iklædninger men helt genkendelige og synges af koret, men et par gange i løbet af stykket, er der også mulighed for, at publikum kan synge med. Ellers er teksterne sammensat af tekster fra biblen, en moderne julefortælling skrevet af præsten og forfatteren Hanne Jul Jakobsen, og poetiske tekster skrevet af Hanne Jul Jakobsen og Peter Bruun selv. Musikalsk fremføres “Som Første Morgen” af et kor; kammerkoret Camerata, to sangsolister; sopranen Philippa Cold og mezzosopranen Stina Bruun Schmidt, og to instrumentalensembler; Duo Askou // Andersen, som spiller violin og harmonika og FIGURA Ensemble, som spiller klarinet, slagtøj og kontrabas. Noget af musikken i stykket vil være velkendt. Noget andet vil være nyt, men det er skrevet i et folkemusikinspireret tonesprog, som vil være genkendeligt og imødekommende. Idéen er at lave et traditionelt juleoratorium, men i et moderne sprog, både tekstligt og musikalsk. Det handler om alt det håb og den glæde, der knytter sig til julens budskab om, at et barn kommer til verden, og det “gør alting nyt” og forsoner og viser en ny mulighed. Det enkle og naive budskab vil, gennem teksten og musikken, kunne ramme mange – uanset hvor troende og kristen man er eller ikke:
Himmel kan mødes med jord – som første morgen!
Medvirkende
FIGURA ENSEMBLE
FIGURA ENSEMBLE
FIGURA er et musikalsk kollektiv i særklasse. FIGURA består af syv kunstnere, som hver især er blandt Danmarks mest profilerede. Gennem de sidste 25 år har FIGURA udfordret både samarbejdspartnere og publikum med exceptionelle koncerter og moderne musikdramatik – for ikke at nævne Små Komponister workshops som rækker ud til den kommende generation af musikelskere.
Ved denne koncert medvirker fra FIGURA:
JESPER EGELUND (kontrabas) Sammen med bl.a. Helene Gjerris – grundlægger af FIGURA i 1993. Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og VSMU (musikakademiet) i Bratislava. Blev 1988-89 udtaget til Gustav Mahler Jugend Orkester (chefdirigent Claudio Abbado). Har udover 5 år i Radio Underholdnings Orkestret, siden diplomeksamen 1993, primært været freelancer og medvirket i en række forestillinger bl.a. Den sidste Virtuos, Den Anden Opera 1995,
Black Rider, Betty Nansen 1998, Hamlet, Det lille turné Teater 1998, Historien om den lille farbror, Theater La Balance 2000, Heksemutter Mortensen og den Fede Kalkun, Det Kgl. Teater 2001, On this Planet, Kaleidoskop/ Den Anden Opera 2002, MIKI Alone Den Anden Opera/ Figura 2002, Simsalabad, Den Anden Opera 2005, Eva Noer Kondrups Den Rejsende (2018), Gilgamesh, Hotel Pro Forma (2019) – både som musiker og komponist. Jesper har et omfattende virke som komponist bl.a. til forestillingerne Vejen til min far og Kong UBU, Corona La Balance 2007, Orestien, Odense Teater 2008 og danseforestillingerne Nowhere, Feast og How we sow NOW-ID Dance Co. Salt Lake City 2014 og 2015 og Vancouver 2022. Jesper har turnévirksomhed i USA, Rusland, Korea, Skotland, Skandinavien, Estland, Tyskland, Canada, Grønland, Australien og Japan. Desuden er han programansvarlig for koncerter på Det Kgl. Bibliotek.
ANNA KLETT (klarinet) Færøsk klarinettist, uddannet på konservatoriet i København hos Jørgen Misser og Bent Neuchs, med debut i 1994 og samme år Premier Prix fra Conservatoire de Musique de Genève hos Thomas Friedli. Anna har arbejdet med de
fleste orkestre og ensembler i landet, og har med stor kærlighed helliget det
meste af sin tid til den ny musik.
Anna er ensembleleder hos FIGURA og er medlem af ensemblet Athelas og
duo klettWOOD. Endelig er hun medstifter af det færøske kammerensemble
Aldubáran.
Anna har medvirket i flere musidramatiske forestillinger udover alle FIGURAs
produktioner og senest Hormondagbogen på Takkelloftet 2022, bl.a. Den
Anden Operas Simsálabad (2005), Musikteatret SAUM og Den Ny Operas
Isslotttet (2014), SaltoMortales Den syngende hat (2014), Athelas Sinfonietta
Copenhagens Babel (2014), Den Ny Operas Nisserne fra Doggerland (2018) og
komponisten Steingrím Rohloffs børneopera: Philomenas stemme(2019)
Anna har modtaget Dansk Komponistforenings Musikerpris 2002 og Musik-
anmelderringens Kunstnerpris 2003.
FRANS HANSEN (slagtøj)
Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med debutkoncert 1983. Har
siden været aktiv på nymusikscenen i Danmark, som medlem af bl.a. The Elsi-
nore Players, Dansk Klaverteater, Touché, Tuku-tukahh..., Århus Sinfonietta og
er i dag fast ensemble medlem af FIGURA.
Frans Hansen har medvirket i en lang række opførelser af værker i genren
“instrumentalteater” – især værker af Mauricio Kagel og i mange musidrama-
tiske forestillinger udover alle FIGURAs produktioner bl.a. Corona La Balances
Kong UBU (2009), Musikteatret SAUM og Den Ny Operas Isslotttet (2014), Eva
Noer Kondrups Den Rejsende (2018) og Den Ny Operas Nisserne fra Dogger-
land (2018).
Frans Hansen har tidligere undervist på både Det Jyske og Fynske Musikkon-
servatorium samt det Nordjyske Musikkonservatorium som slagtøjslærer.